Fairness

Fairness skabes og vedligeholdes med åbne og gennemsigtige samtaler, der er balancerede, så ledelse og medarbejdere deltager på lige fod. Fairness skaber jobglæde og engagement. Det giver et godt arbejdsmiljø og en højere grad af indflydelse, når alle føler sig set og anerkendt.

Det hele starter med fairness
Fairness betyder at behandle mennesker lige eller på en måde, der er rigtig eller rimelig.(Cambridge Dictionary)

Indflydelse
”Vigtigheden af indflydelse i arbejdet for medarbejderes psykiske velbefindende og trivsel kan forklares bl.a. ved, at indflydelse er forbundet med en oplevelse af anerkendelse og dét at høre til som en del af et arbejdsfællesskab, og det at være et aktivt subjekt frem for et passivt objekt.”
(Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), rapport: Oplevelsen og betydningen af indflydelse i arbejdet mellem selv-ledelse og målstyring, marts 2023)

Ledelse kan betragtes som en proces af indflydelse, hvor ledere og medarbejdere får lejlighed til at forstå hinanden og blive enige om, hvad der skal gøres og hvordan det skal gøres.

Fair Dialog er skabt ud fra et ønske om at skabe grundlag for en fælles dialog. Så tænker du nok: ”Endnu et møde med lange diskussioner.”

Forskellen er, at Fair Dialog lægger vægt på, at der gennem en fastlagt struktur skabes et

  • balanceret møde, hvor ledelse og medarbejdere deltager på lige fod, og hvor der er
  • gennemsigtighed i forhold til job og arbejdsliv fra start til slut.

FairJob = Fairness i teamet, afdelingen eller projektgruppen

Frihed, mening og indflydelse
”For mange oplever at være underlagt systemer, kulturer og hierarkier, der begrænser den enkeltes indflydelse og mulighed for at være sig selv. Det har negativ afsmitning på tilliden og den psykologiske tryghed på arbejdspladsen og øger desuden risikoen for stress og mistrivsel.”
(Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv, rapport: Arbejdslivsundersøgelse, marts 2024)

Et balanceret møde opnås ved at anvende en dagsorden med fokus på

  • Evaluering af det bestående arbejdsmiljø
  • Ønsker til forbedringer
  • Beslutninger

Gennemsigtigheden opnås med et fælles udgangspunkt, der både består af en evaluering af det bestående job og arbejdsliv og ønsker om udvikling og forbedringer.

Udgangspunktet skabes ved at deltagerne via appen FairJob svarer på strukturerede spørgsmål om

  • Rammer (handlefrihed, fleksibilitet og ressourcer)
  • Holdninger (indflydelse, retfærdighed og udvikling)
  • Handlinger (samarbejde, anerkendelse og kompetencer)

Resultaterne af besvarelserne opsamles automatisk i appen og er synlige for både mødeleder og deltagere allerede inden mødets start.
Anvend Dagsorden for Fair Dialog, og fokuser kun på de punkter, der er på dagsordenen, ellers kan der opstå uklarhed og yderligere opsplitning.

Vi anbefaler en løbende brug af FairJob for hele tiden at være på forkant med ændringer i både job og arbejdsliv. På den måde kan der skabes en attraktiv arbejdsplads.

FairMUS = Fairness I arbejdslivet – Next Level MUS

Sæt tid af til dialog
”Lad mig slå fast med syvtommersøm: Der er ingen genvej til sunde arbejdsfællesskaber i et moderne arbejdsliv, hvor vi mødes af høje krav fra både omgivelserne og os selv.
Det kræver, at arbejdet på at etablere sunde arbejdsfællesskaber bliver prioriteret af ledelse såvel som medarbejdere, og at der i dagligdagen sættes tid af til dialog.”
(Pernille Steen Pedersen, CBS, En oplyst anerkendelsesrejse, marts 2020)

FairMUS er et alternativ til den traditionelle MUS, hvor det ofte er lederen, der fastsætter dagsordenen ud fra besvarelsen af udleverede spørgsmål. Som medarbejder kender du sikkert til udfordringen at skulle svare troværdigt på nogle spørgsmål, som ikke er relevante for det, du synes er vigtig at drøfte.

Next Level MUS betyder at det omvendt er den enkeltes fokus på arbejdsmiljø, jobtilfredshed og planer for fremtiden, der er afsæt for dagsordenen.

Via FairMUS indsender du resultaterne af dine vurderinger som talværdier, der er vist i forhold til hinanden.
På den måde skabes der et helhedsbillede, der er let at tolke. Du undgår skriftlige formuleringer, der kan tolkes og misforstås på forskellig vis.

FairMUS giver grundlag for en nærværende samtale om den enkeltes daglige arbejdsliv og planer og tanker om fremtiden. Samtalen sættes i gang ud fra de indsendte vurderinger i FairMUS.

Balancen og ligeværdigheden i mødet opstår ved den fælles fastsættelse af dagsordenen ud fra medarbejderens vurdering og lederens ønsker til mødet.

Gennemsigtigheden skabes ved at dagsordenen sættes i fællesskab ud fra de resultater der fremkommer ved medarbejderens vurderinger i appen FairMUS.

Her kan du som medarbejder vælge at skabe oplæg til mødet ved at vurdere

Eksisterende arbejdsmiljø (psykologisk tryghed)

Eksisterende job:

  • Jobtilfredshed
  • De sociale aspekter ved jobbet
  • Balancen mellem job og privatliv

Ønsker om udvikling og forbedringer i fremtiden:

  • Vurdering af nuværende job
  • Vurdering af ønsket karrieretype
  • Ønske om kompetencer

Du vælger selv hvilke områder du ønsker at indsende til fælles drøftelse.

Fair kultur

Retfærdighed
”Forskningen viser en klar tendens til, at mennesker oplever processens resultater som retfærdige, når de oplever at processen, der frembringer resultatet, er retfærdig.
…uretfærdige processer vil ofte fastholde, forstærke og skabe modstand.”
(Bo Vestergaard, Fair proces, 2019)

Det er mødelederens vigtigste opgave at skabe en fair proces med tillid og troværdighed i samtalen ved at

  • skabe klarhed om vilkår og muligheder i situationen,
  • involvere deltagerne ved at skabe mening om fremtidige muligheder og
  • forklare beslutninger der tages på Fair Dialog-mødet og følge op på gennemførelsen.