FairJob=Fairness i teamet
FairJob = Fairness i teamet, afdelingen eller projektgruppen
Et praktisk og håndholdt værktøj
FairJob kan med fordel anvendes til at forbedre arbejdsmiljø og effektivitet i team, afdelinger eller projektgrupper. FairJob
- er enkel at anvende og kan umiddelbart tages i brug af ledere og medarbejdere.
- giver fuld anonymitet for alle indtastede svar.
- er baseret på, at både leder og medarbejdere anvender den samme app.
Der er ikke yderligere software, der skal installeres eller vedligeholdes.
Anonymitet
FairJob er baseret på en gratis app hvor deltagerne kan give deres mening til kende om centrale elementer i jobbet. Alle svar afgives anonymt. Det sikrer, at alle tør give udtryk for deres mening. Deltagerne vælger selv hvilke oplysninger, der indsendes.
FairJob opsamler automatisk alle indsendte oplæg, så mødelederen kan skabe en balanceret dialog om vurderinger og ønsker, som baggrund for fælles beslutninger. Både mødeleder og deltagere har adgang til løbende at se resultaterne.
Vi tør godt love fuld anonymitet. Dine svar gemmes udelukkende på din mobiltelefon, tablet eller pc. Herfra kan du selv vælge, hvilke svar du sender videre til den fælles opsamling. De indsendte svar gemmes anonymt på en database og slettes efter 1 år.
FairJob overholder EU´s GDPS-forordning. Vi registrerer ingen oplysninger, der kan føres tilbage til hverken deltagere eller virksomhed.
Gennemsigtighed om jobbet
Gennemsigtigheden opnås med et fælles udgangspunkt, der giver en evaluering af det bestående job, der åbner for udvikling og forbedringer.
- Rammer (handlefrihed, fleksibilitet og ressourcer)
- Holdninger (indflydelse, retfærdighed og udvikling)
- Handlinger (samarbejde, anerkendelse og kompetencer)
Disse ni aspekter dækker de væsentligste aspekter ved jobbet. Vurdering af rammerne er baseret på fakta i hverdagen. Holdninger giver udtryk for subjektive meninger. Handlingerne afdækker forhold ved udførelse af jobbet.
Hvad er lederens rolle?
Ledere, mellemledere, teamledere, teamkoordinatorer, projektledere, tillidsmænd og valgte medarbejdere kan alle være mødeledere i forbindelse med FairJob, afhængig af i hvilke situationer konceptet anvendes.
Mødelederens vigtigste opgave er at skabe tillid og troværdighed i den efterfølgende dialog ved at
- skabe klarhed om vilkår og muligheder i situationen,
- involvere deltagerne ved at skabe mening om fremtidige muligheder og
- forklare beslutninger der tages på Fair Dialog-mødet og følge op på gennemførelsen
Hvordan anvendes FairJob praksis?
1. Download appen FairJob
- Som mødeleder skal du downloade appen og oprette en fælles kode (men husk den – vi registrerer den ikke!) Derefter sender du koden til deltagerne.
- Som deltager kan du frit downloade appen og svare på spørgsmålene. Derefter kan du selv bestemme hvilke svar du ønsker at sende videre til den kode mødelederen har oprettet.
- Derefter opsamles de indsendte svar automatisk i en samlet præsentation, der skaber baggrund for fælles og fair dialog. Med koden kan både du og mødelederen løbende se de samlede resultater.
2. Afhold en Fair Dialog
- Mødet afholdes ud fra Dagsorden for Fair Dialog (læs mere)
3. Tilretning af arbejdsmiljø
- Ud fra de beslutninger der tages i fællesskab
Det anbefales at anvende Fair Dialog til opfølgning og videre udvikling.
Anvend Dagsorden for Fair Dialog, og fokuser kun på de punkter, der er på dagsordenen, ellers kan der opstå uklarhed og yderligere opsplitning.
Vi anbefaler en løbende brug af FairJob for hele tiden at være på forkant med ændringer i både job og arbejdsliv. På den måde kan der skabes en attraktiv arbejdsplads.